Talent development
DU ER HER: Talentudvikling

Talentudvikling

Institut for Molekylærbiologi og Genetik er med ca. 140 ph.d.-studerende (heraf knap halvdelen fra udlandet) et aktivt og inspirerende miljø for unge forskere.

Instituttet har et specielt seminarprogram - Kjeldgaard Lectures in Molecular Biology - der er oprettet med henblik på at give de studerende indblik i mange forskellige forskningsområder inden for instituttets kerneområder. Anerkendte forskere fra hele verden bliver inviteret af instituttet til at holde disse foredrag. Foredragene bliver efterfulgt at en speciel ph.d.-session, hvor de studerende får mulighed for at møde foredragsholderen helt uformelt og måske få inspiration eller kontakt til videre postdoc-studier i udlandet.

For at give medarbejdere og studerende inspiration til samarbejde med erhvervslivet eller oprette eget firma har instituttet oprettet et specielt program - Brian Clark Biotech Lectures - hvor forskere fra erhvervslivet bliver inviteret for at fortælle om deres erfaringer. Der er også mulighed for at tage en såkaldt ErhvervsPhD, hvor forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem en privat virksomhed, en den studerende og universitetet.

Da de fleste af instituttets forskere har udenlandske samarbejdspartnere er der gode muligheder for at arbejde sammen med udenlandske forskere og måske blive udstationeret i et udenlandsk laboratorium under ph.d.-studiet. Disse kontakter danner ofte basis for efterfølgende postdoc-studier i udlandet.


Ph.d.-forskningsprogrammer ved instituttet

Instituttet kan tilbyde forskningsemner for en ph.d.-grad inden for følgende områder:

  • afgrødegenetik og bioteknologi
  • genmedicin
  • genomekspression, stabilitet og teknologi
  • kvantitativ genetik og genomforskning
  • molekylær celle- og udviklingsbiologi
  • molekylær ernæring
  • molekylær genetik og systembiologi
  • molekylær intervention
  • plantemolekylærbiologi
  • proteinvidenskab
  • strukturel biologi

Ph.d.-forsvar ved instituttet

Populær beskrivelse af forskningen.

Ph.d.-afhandlinger fra instituttet

Liste med titler på afhandlingerne.

Graduate School of Science and Technology (GSST)

GSST er ph.d.-skolen for alle ph.d.-studerende ved Science and Technology (ST).

Talentudvikling ved Aarhus Universitet

Generel oversigt over talentudviklingen ved AU, inkl. ph.d.-stipendier, ph.d.-handlingsplan, ph.d.-kurser, nyheder for ph.d.-studerende mv.

PhD Huset ved Aarhus Universitet

Med PhD Huset håber Aarhus Universitet for at skabe et dynamisk fagligt og socialt miljø for universitetets unge forskertalenter.


Internationalt Center for udenlandske ph.d.-studerende

Det Internationale Center er centrum for alle internationale aktiviteter på Aarhus Universitet.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.01.2012